|
E-Supply I/S
Kvægtorvet, Åstrupvej 10
9800 Hjørring
Att.: Maria-Therese Svanholm
>Blæksprutte<
Engageret kandidat i Kommunikation søger arbejde hos E-Supply I/S
Jeg læste med stor
interesse jeres opslag på www.jobnet.dk forleden. Implementeringen
af Skandinaviens største handels- og kommunikationsplatform i jern-
og maskinbranchen lyder som et spændende og udfordrende projekt, som jeg
meget gerne vil deltage i. Og med mit personlige engagement, min uddannelse samt mine erfaringer
med målrettet kommunikation via både trykte og web-baserede medier
føler jeg, at jeg er rustet til at kunne bidrage positivt til
arbejdet som backup for E-Supply's salgs- og marketingsteam.
Jeg kan tilbyde jer en
engageret, samarbejdsvillig og udadvendt medarbejder, som har let
ved - og lyst til - at være sammen med andre mennesker. Samtidigt
er jeg vant til at tilrettelægge og løse arbejdsopgaver på eget
initiativ. Jeg er 28 år, og er cand.mag. i sprog og Kommunikation, med specialisering inden for
medieformidlet kommunikation (www). Igennem min uddannelse har jeg
lært at overskue og bearbejde komplicerede problem-
stillinger
relateret til både organisationsintern og -ekstern kommunikation,
hvilket har gjort mig i stand til at arbejde analytisk og
struktureret.
Mine forudsætninger
for at klare jobbet er bl.a., at jeg:
-
på baggrund af
mit kommunikationsstudie, og en stor almen interesse i sprog
og formidling, har opnået en forståelse for elementerne i
tilrettelæggelse af målrettet kommunikation.
-
via et
praktikforløb på Netværkscenteret
har erfaring med modtagerorienteret web-formidling, -design og
redigering samt indsigt i arbejdsgangene i en
organisation, hvor drivkraften er fagligt samspil,
vidensudveksling og service.
-
har erfaring både
med selvstændigt arbejde og arbejde i projektgrupper - herunder
tværfagligt samarbejde, hvilket har gjort mig meget fleksibel
og god til at omstille mig til nye omgivelser.
-
er vant til at
søge og formidle faglig information.
-
har erfaring med
koordinering af opgaver og overholdelse af deadlines - og er i
stand til at bevare overblikket og følge opgaver til dørs; også
i et hektisk miljø.
Jeg håber, at min
ansøgning har vakt jeres interesse. Ønsker I yderligere
oplysninger, er I meget velkomne til at kontakte
mig; og jeg er naturligvis meget interesseret i en personlig
samtale, hvor I vil kunne lære mig bedre at kende. Jeg ser frem til at høre fra
jer.
Venlig hilsen
Majbrit Falk
[Til
toppen]
|
|
Links:
>CV
>Eks.bevis
(pdf)
>Udtalelse
(pdf)
|